Den ikoniske kollektion

- kun det bedste til dit græs

Den ikoniske kollektion - kun det bedste til dit græs

E. Marker A/S i Bov ved Padborg har udviklet en række specialiserede flydende og granulære organiske gødningsstoffer med mykorrhiza og gavnlige mikroorganismer til bæredygtig vedligeholdelse af golfbaner, fodboldbaner og haver/parker.

Produktsortimentet markedsføres under varemærket TourTurf®og består af et stort udvalg af græsplejeprodukter, som hver for sig er særligt udviklet med henblik på at kunne afhjælpe de udfordringer, som greenkeepere, groundsmen og anlægsgartnere står over for i dag.

"Da vores TourTurf®-produktsortiment er meget omfattende, har vi udviklet et produktlabeldesign, der gør det nemt for f.eks. greenkeepere og groundsmen at vælge det rigtige produkt," siger administrerende direktør Carsten Marker. "Designlinjen består af farvekoder, inddelt efter hvilken kategori produktet hører ind under, samt en række illustrerede ikoner, der anviser produktets funktion."

"Det skal være nemt at afkode produktets brug og funktion, når brugeren ser på et TourTurf® produktlabel," fortsætter Carsten Marker. "Vi har også implementeret QR-koder på alle labels. Hver QR-kode linker direkte til produktdatabladene og sikkerhedsdatabladene for hvert produkt. Det funktionelle labeldesign med QR-koder skal være med til at forstærke vores position som en af de stærkeste spillere på markedet."

E. Marker har samlet de illustrerede ikoner i: "The Iconic Collection – kun det bedste til dit græs".

"På samme måde som vi ønsker at gøre det nemt for vores kunder at vælge det rigtige TourTurf®-produkt, ønsker vi også at sende et klart signal om, at miljøet er meget vigtigt for os," siger Carsten Marker. " Lovgivningen strammer op på miljøområdet - og kravene til gødning og græspleje uden brug af fx kemikalier bliver heldigvis større og større."

Produktudvikling sker i tæt samarbejde med professionelle institutter og laboratorier rundt om i verden med fokus på at udvikle effektive græsplejeprodukter, der naturligt stimulerer vækst og forebygger sygdomme.

E. Marker er selv ansvarlig for produktion og markedsføring af TourTurf®-produkter, og virksomheden er repræsenteret af distributører i fjorten lande i hele verden.
Contact
Dansk